Fransk Vædder
Baggrund
Vædderen er kendt siden 1600-1700 tallet. Hængeørerne er sikkert fremkommet gennem en eller flere mutationer. Racen er nok opstået i Frankrig.
Den første egentlige beskrivelse af Fransk Vædder findes i et fransk bogværk fra 1845, "Le Jardin de Plantes" af M. Boitard.
Første gang Fransk Vædder blev udstillet var i 1863. Ved denne udstilling i Boulogneskoven i Paris var 19 af de 42 kaniner væddere.
Vægtskala
Ungdyr
For ungdyr angives følgende idealvægt i forhold til alderen.
Alder i mdr Idealvægt i kg
4-5 mdr 3,9 kg
5-6 mdr 4,5 kg
6-7 mdr 5,0 kg
7-8 mdr 5,3 kg
Voksne dyr
4,80 kg 0 p
4,81-5,20 kg 3 p
5,21-5,50 kg 4 p
5,51 og højere 5 p
Temperament
Kendetegn
-af Axel Eriksen
Den franske vædder er kendt for at have et meget roligt og omgængeligt sind.
Franske væddere kan blive meget tamme og nærmest opføre sig helt 'hundeagtigt'. Der er nogle, som vælger at holde de franske væddere lidt som hunde: De får blandt andet lov at gå frit i huset, ligge på sofaen osv.
Pga. den store størrelse og det rolige temperament er franske væddere en god kaninrace til børn. Børnene kan klappe og ae kaninen på jorden, men kommer ikke til at tabe den/bære den forkert - simpelthen fordi de ikke kan løfte den. Derfor vil de heller ikke blive sparket eller kradset, når kaninen prøver at komme ned.
Vædderen er først og fremmest kendetegnet ved hængeørerne.
Selv om ørerne er kopieret væk på et foto af en Vædder, skal man alligevel kunne se, at det er en Vædder. Både hoved og kropform skal afspejle det. Omvendt er ører, hoved og kropform uadskillelige elementer, hvis den perfekte væddertype skal fremstå harmonisk.
Ører og hoved: Hovedet er øverst forsynet med to kraftige med lange hår besatte "øreknuder".
Herfra hænger ørerne - kraftige og velbehårede - lodret ned til hver sin side i en svag udadvendt bue med lydåbningen indad - ørestillingen.
Ørerne er på den første tredjedel rørformede, hvorefter de breder sig ud til en velafrundet skeform - øreformen.
Ørelængden er den sidste afgørende faktor. Men længden i forbindelse med dyrets fremtoning som helhed er ganske vigtig.
Der findes talmæssige regler efter Nordisk Kaninstandard: Dværgvædder: max. 30 cm., Lille Tysk Vædder: 30-36 cm., Fransk Vædder: min. 36 cm. Ørelængden måles fra ørespids til ørespids, når ørerne holdes i vandret stilling.
Det altafgørende er dog, at ørestilling, -form og -længde harmonerer med dyrets størrelse, og minimumslængden på 36 cm. er f.eks for lidt til en Fransk Vædder, der også har minimumsvægten på 5,5 kg. Her skal ørelængden meget gerne være 38-40 cm.
Vædderhovedet er karakteriseret ved en meget kort og kraftigt buet næseryg, bred pande og fyldige kæber. Vædderhunner kan dog godt tillades et lidt længere og smallere hoved. Også en lille, enkelt hagepose er tilladt for Fransk Vædder og Lille Tysk Vædder af hunkøn. Hovedet sidder som bekendt på halsen. Det gør det også på en Vædder - men det må ikke ses! Hoved og krop skal forene sig i en harmonisk enhed. Indtrykket skal være, at hovedet sidder direkte på kroppen.
Kropformen: Kroppen er lige så vigtigt et racekendetegn som det, der sidder foran. En typisk Vædder skal have en kompakt kropform - præget af tung massiv kraft. Af alle kaninracer har den ideelle Vædder den korteste krop i forhold til vægten. Og den korte krop skal derfor naturligvis have en relativ stor bredde - både foran og bagtil. Set ovenfra helst parallelle sidelinier med en bagkrop, der afsluttes med en halvcirkel. Fra siden skal dyret gerne fremvise en ubrudt lige linie fra nakke til kryds inden overgangen til bagkroppens kvartcirkel. Og kroppen er fuldendt harmonisk, hvis et cirkeludsnit også er det, der møder øjet ved et blik bagfra!